Kikkertsigtets kornede lys skabte en sælsom intimitet mellem præsidenten og hans attentatmand. Han kunne se Rohwedders skjortes nålestribede struktur, se hvorledes rynkerne i hans pande ved læsningen af et dokument trak sig sammen og atter afslappedes. Da manden i den anden ende af skuddets bane rejste sig og gik hen til bogreolen, sigtede hans morder mod det sted på ryggen, man havde lært ham at sigte på. Skuddet sønderrev præsidentens luft- og spiserør, flåede hans aorta og rygsøjle itu. Han var død endnu inden hans legeme ramte arbejdsværelsets gulv.