80ernes kropsfølsomme jeglyrik og 90’ernes fænomenologiske kortprosa, der opererede på sikker afstand af tidens sociale politiske problemstillinger. Til lyden af kanontordenen fra ti års borgerlig kulturkamp blev litteraturen social igen: politisk engagement, aktivisme, social indignation og satire er på ny gangbare litterære strategier og udtryksformer.  

Den Blå Port 90 præsenterer eksempler på tendenser i det 21. århundrede. Digteren Julie Sten-Knudsen analyserer bl.a. tendensen til samtidspoesiens brug af den direkte, ofte let aggressive læserhenvendelse, spillet på virkelige jeg’er og virkelige du’er. Nummeret rummer samtidig nye tekster af nogle af de digtere, om hvem hun skriver, nemlig Maja Lee Langvad og Mette Moestrup. Og Rasmus Graff stiller spørgsmål. Burde et politisk systemskifte medføre udvælgelse af en ny nationalsang? Nummerets sidste og længste bidrag udgøres af Jeppe Brixvolds vægtige essay med titlen Om den fraværende modernistiske roman.  

Med dette nummer 90 takker Gitte Broeng og Torben Jelsbak af som redaktører og overlader port-nøglerne til Josefine Klougart, Olga Ravn og Jonas Rolsted. Generationer går, porten består, og vi er her stadigvæk for litteraturens skyld.