Man så med gru, hvordan de nationalistisk motiverede konflikter mellem forskellige befolkningsgrupper i den multietniske og kulturelle region førte til krige. Og man så alt for passivt til, vil mange mene.      

Også forfattere og intellektuelle beskæftigede sig i stor stil med Balkan i et forsøg på at begribe det ubegribelige: Europa var igen skueplads for folkedrab og koncentrationslejre.      

De senere år har der været forholdsvis stille omkring landene på Balkan, hvilket jo på en måde er et godt tegn, fordi stilheden tyder på, at der omsider er ved at indfinde sig en forhåbentlig blivende fred. Men hvordan kommer man videre efter alt det, som skete, og hvordan afspejles traumet i litteraturen, hvis det overhovedet udtrykkes eksplicit?

Den Blå Port præsenterer i dette nummer et udvalg af ny litteratur fra Bosnien, Kroatien og Serbien - de tre største lande i det tidligere Jugoslavien, hvor det officielle sprog hed ‘serbokroatisk’. Begrebet benyttes ikke længere, fordi det associeres med pan-jugoslavismen i den kommunistiske fællesstat. Man taler i stedet om bosnisk, kroatisk og serbisk, men forskellene i sprogene er minimale og følger hverken de nationale eller etnisk-religiøse grænser i regionen. Og før som nu læser bosniere, kroater og serbere uden problemer hinandens litteratur. I Den Blå Port får danske læsere mulighed for at læse med.