Usystematisk spion-biografi fortæller kun den halve historie

Biografi om den danske koldkrigsspion Einar Blechingberg kunne have været en meget bedre bog, hvis de mange anekdoter havde fået lov til at vige for en mere systematisk analyse af det kildemateriale, som faktisk er tilgængeligt.

Den danske spion

Lørdag den 3. maj 1958 opdagede en medarbejder på den danske ambassade i Bonn, Otto Borch, at der manglede hemmeligstemplede papirer i ambassaden. Et par dage senere skulle NATO’s udenrigsministre mødes til konference i København, hvor papirerne skulle anvendes. Han ilede til København med toget og tog omgående til Forsvarsministeriet. Her sad rigets mægtigste mænd samlet og ventede på en redegørelse: Statsminister H.C. Hansen, Udenrigsministeriets direktør Nils Svenningsen og hans departementschef Vilhelm Boas, FE-chefen Oberst H. M. Lunding samt lederen af Politiets efterretningstjeneste, Mogens Jensen. Hovedpersonen var endnu ikke ankommet. Det gjorde han med en militærmaskine tirsdag den 6. maj. Han arresteredes omgående og sigtet efter straffelovens paragraf 10: ”Den, som røber eller videregiver meddelelse om statens hemmelige underhandlinger, rådslagninger eller beslutninger i sager, hvorpå statens sikkerhed eller rettigheder i forhold til fremmede stater beror, eller som angår betydelige samfundsøkonomiske interesser over for udlandet, straffes med fængsel indtil 12 år”. Navnet på spionen lød: Einar Blechingberg. Med 38 års ansættelse i det fornemme ministerium.