Debatten om computerspil spænder fra teknologiforskrækkelse til galoperende optimisme. Den digitale leg forsøger at samle trådene med henblik på oplyst stillingtagen. Bogens budskab er, at man kan elske eller hade computere, men at samfundets udvikling og børnenes egne valg forpligter forældre og pædagoger til at tage stilling på et så solidt grundlag som muligt. Man må sætte sig ud over, at børn måske hellere vil sidde foran skærmen end bygge træhuler, ligesom man må holde sig for øje, at børns valg ikke blot per definition er uangribelige.

Bogen beskriver computerspillets idÚhistorie. Spillene beskrives ofte i den offentlige debat med termer hentet fra den mest konservative mediekritik, der traditionelt har været rettet mod fjernsynet. Men er der i virkeligheden ikke tale om et nyt interaktivt medie, som er helt anderledes kompetenceudviklende og aktivt ?

Også dagspressens debat om spillene analyseres for at kunne sætte fokus på de synspunkter, der oftest er blevet formuleret. Disse synspunkter sammenholdes med forskningen på området. Hvad kan man helt præcist sige om voldsspørgsmålet - om de blodige billeders effekt - og om spillets mere generelle påvirkning af spilleren?

Endelig forsøger bogen at give et bud på, hvordan vi kan forstå computerspillenes funktion og potentiale blandt børn og unge. Hvor stor betydning har genre og graden af realisme? Er nogle spiltyper bedre end andre set fra et pædagogisk synspunkt? Eller fra et kunstnerisk?

Bogen retter sig til forældre og pædagoger samt til enhver med interesse for det nye medies historie og potentialer.