Uddrag af bogen 

Det gav et ryk i ham. Hans bryst pressedes mod sikkerhedsselen, og motoren gik i stå med en høj lyd, fordi han havde glemt at træde på koblingen. Et øjeblik sad han og så frem for sig. Lygterne lyste stadig, og han fulgte deres stråler.    

På gaden foran ham lå, hvad der lignede en kvinde. Hun havde en let hvid sommerkjole på og lå med benene imod ham. Kjolen dækkede hverken ben eller trusser. Armene havde hun spredt ud på vejen, så hun lå som korsfæstet.    Han trak i håndbremsen, lod lysene være tændt og steg ud af bilen.    

– Jeg ramte hende da ikke, gjorde jeg? tænkte han.    

Han kunne ikke huske noget bump, ikke anden lyd end solsorten, som sad og sang på et stråtækt tag. Han så sig omkring. Han var kommet et godt stykke ned ad gaden, ned til et lille vejkryds. Hun lå lige uden foran et andet stråtækt hus.    

Han knælede ned ved siden af hende. Han var med et blevet vågen igen, men rusen var på ingen måde forbi. Hun var ung, ret smuk med lidt afdanket sminke, som havde hun været til fest. Hendes hår var blond, så han i gadelygtens skær, og tykt. Tykt med lyse striber i, som havde hun været på stranden for nylig.