Jeg når Valby Station, toget standser, og jeg træder ud på den mennesketomme perron. Der er absolut ingen afventende mænd på perronen, der matcher Sørens billede fra hans profil på datenu. Jeg får endnu flere nerver på og tænker, lidt ambivalent, at nu dukker manden ikke op, eller hvad? Jeg marcherer op ad trappen. Føler mig udstillet uden grund. Folk kan jo selvfølgelig ikke se, hvad jeg skal. Pludseligt fanger mit øje en mand, der kunne være Søren. Han går hurtigt forbi mig, og jeg når at tænke, at det højst sandsynligt ikke var ham. Men da jeg vender mig om for at kigge en ekstra gang, gør han det samme. Så stopper han op og smiler. ”Ella?” siger han. ”Er det dig?”