og udviklingen har blandt andet udmøntet sig i uhensigtsmæssige uddannelsesreformer.

Men ethvert menneskeliv er en evig begyndelse, skriver BRIAN DEGN MÅRTENSSON. Hvert sekund, hvert hjerteslag, hvert åndedrag er unikt, nyt og uerstatteligt. Et menneskeliv har intet eksternt defineret mål – det må findes af hver enkelt i tidens strøm. Al den maniske kontroliver er således meningsløs og omsonst, og hvad værre er, bevirker den, at vi måske taber livet selv af syne. Vi risikerer ifølge forfatteren desuden at blive umælende midler til opretholdelse af kontrolsystemet, hvis udviklingen ikke vendes. Vi er som samfund utvivlsomt på vej ad denne sti, og noget må gøres.

Vi må vække livsgnisten på ny, kalde på nye begyndelser og se ud over kontrolillusionen. Vi må genskabe et menneskeligt samfund, hvor systemer og ordninger tjener mennesket. Ikke omvendt.