Den falske seriemorderThomas Quick og Skandinaviens største retsskandaleaf Hannes Råstam

Manipulerede mord

Minutiøst og overbevisende gennemgår den svenske journalist Hannes Råstam den forbløffende og uhyrlige sag om Sveriges værste seriemorder nogensinde, Thomas Quick, som i virkeligheden løj om alle sine mord. Eller rettere: Han løj, men fik uvurderlig hjælp af et 'helt system af politiefterforskere, advokater og læger', som alle hjalp ham med at tilstå cirka 30 mord. Bogen er lidt for omstændelig, men ikke desto mindre 'et vigtig og (for journalister og alle andre) uomgængeligt værk.' [Kort referat]

Manden, der skulle være skyldig

200 millioner kroner brugte det svenske politi og retsvæsen i 1990'erne på at skabe en seriemorder, der kunne måle sig med Hannibal Lector. Den skyldige var den psykiatriske patient Sture Bergwall/Thomas Quick, der velvilligt tilstod 35 mord og lod sig dømme som 'seriemorder, nekrofil, kannibal og sadist.' Det eneste problem var, at hans tilståelser var falske og at klokkeklare beviser på hans uskyld systematisk blev arkiveret lodret af en inkompetent, forudindtaget anklagemyndighed. Dette skandaløse kapitel i skandinavisk retshistorie afdækker den nyligt afdøde graverjournalist Hannes Råstam i denne grundige rekonstruktion. Bogens detaljerigdom tangerer dog det fluekneppende og 'bjerge af gentagelser tynger gennemgangen, der ville have vundet ved et fugleperspektiv på den svenske retsstat og dens vilde seriemorderbesættelse.' [Kort referat]

Obducering af et justitsmord

Hvordan kunne det svenske retssystem overse, at en 'overmedicineret fantast' ikke var den dæmoniske seriemorder, han påstod at være? Det spørgsmål besvarer den svenske journalist Hannes Råstam med en 'knusende grundighed,' som både er bogens styrke og svaghed. Det slappe bevismateriale og patienten Sture Bergwalls tilståelser, som førte til Sveriges mest groteske justitsmord, bliver 'dissekeret med en grundighed, der bliver repetitiv over de små 400 sider, hvor sagsforløbene i meget høj grad er præget af de samme svagheder og fejl.' Men for det svenske systems egen skyld, er det glimrende, at Hannes Råstam forsøgte at vende hver en sten. [Kort referat]