Den flyvende geden historieaf Heidemarie Brosche

Endelige bliver de små gedekid lukket ud på engen. De gamle geder kigger på, mens de små springer rundt i græsset. »Det er vist en vinder-ged,« siger de gamle geder om et særligt dygtigt kid. »Og det er vist en falde-ged,« siger de om et andet, der er lidt usikkert på benene. Alle gedekiddene får navn efter, hvordan de opfører sig.

Det allermindste gedekid hopper højere end alle de andre. Det er en hoppe-ged – nej, vent lidt – det er jo en flyveged!

De gamle geder rynker på næsen. Sådan en ged har man alligevel aldrig set før. Flyve-gedens mor skammer sig. Hvis bare den ville holde op med at flyve.

 Gedemorens skam bliver ikke mindre, da flyve-geden føler trang til at lette sig, og lader det regne med gedekugler! Overgeden bliver meget fornærmet, da han bliver ramt på næsen.

Ingen af de andre kid vil lege med den flyvende ged, og den bliver helt ulykkelig. Derfor holder den helt op med at flyve.

En aften sniger den sig dog ud på en flyvetur. Det er herligt! Men så ser den en mørk skygge, der nærmer sig gedernes fold. Den farlige natugle!

Heldigvis har flyve-geden et hemmeligt våben. Mon ikke sådan en regn af gedekugler kan skræmme selv en natugle væk?