I 1920 blev Slesvig delt efter to nationale folkeafstemninger. Den nye grænse delte et landområde, der i århundreder havde været en økonomisk sammenhængende region, med mange handelsmæssige forbindelser og med Flensborg som det økonomiske og industrielle centrum. Delingen af Slesvig efterlod derfor et større genopbygningsarbejde på begge sider grænsen. De økonomiske strukturer måtte omformes og tilpasses de nye forhold, og det skulle vise sig at blive et vanskeligere og længerevarende arbejde end forventet. Samtidig havde Den Første Verdenskrig og overgangstiden fra oktober 1918 til juni 1920 drænet regionen for økonomiske ressourcer og kapital.
Den følte grænse handler om genopbygningen af Nord- og Sydslesvig i perioden 1918 til 1933. Den var en nødvendig moderniseringsproces, hvor især infrastrukturen i grænselandet blev udbygget og forbedret. Men genopbygningen kom i lige så høj grad til at dreje sig om at binde grænselandet økonomisk og kulturelt til de nationale moderlande Danmark og Tyskland. Et særligt kapitel var forsøget på at regulere eller stimulere grænsetrafikken og grænsehandelen. Mens Tyskland ønskede en levende grænsetrafik, ønskede Danmark en følt grænse , der tydeligt markerede overgangen mellem dansk og tysk. Med tiden løb den danske opfattelse af med sejren, og det økonomiske samkvem over grænsen var stort set forsvundet i 1933.
Bogen er forfatterens bearbejdede ph.d. afhandling.