Han tøvede, men trådte så ind, lænede sig op ad bordet med armene over kors og ryggen rank. 
Josalina mumlede: ”En rigtig klanmand.” 
Avac var ikke typen, der pakkede ting ind i lærred. ”Jeg må høre dig sige det igen. Har De taget hende? Er hun … er Meira død?”
”De har hende!” sagde Josalina. ”Meira kendte faren. Alligevel krydsede hun floden, og så tog De hende. Om hun lever…? Ja, det tror jeg.”

Klanernes kvinder og mænd forsvinder. Skyldes det gudernes vrede, uenighed mellem klanerne, eller er det udyrene? Meira vil kæmpe som en klanmand. Hun vil ikke knytte båndene med Avac, og hun vil især ikke føje sin mor, Josalina. Meira trodser forbuddet mod at gå over på den forbudte bred og vågner op i en mystisk parallelverden.