Uddrag af bogen 

Seicha vidste allerede, at der ville opstå en lidenskab dér. Men hun havde kun tiden indtil morgengry, for tidligt næste morgen skulle hun vende hjem og kunne kun bære alt dette med sig i erindringen. Der var noget evigt i det flygtige. Hendes hjerte var tungt, men hendes sjæl var lettet – for hun havde endelig givet sig hen til det, hun havde nægtet så længe. Kærligheden. Tiden fandtes ikke. Der var kun følelsen, og følelsen var nok.