I 1835 slog den danske naturhistoriker P.W. Lund og nordmanden P.A. Brandt sig ned i byen Lagoa Santa i Brasilien. I det område findes talrige kalkstenshuler med fossiler, som de sammen udgravede, beskrev og illustrerede. Lunds liv og videnskabelige indsats er siden blevet husket og omtalt, ikke mindst fordi Henrik Stangerup gjorde ham til den tragiske hovedperson i romanen Vejen til Lagoa Santa. Brandt derimod er nærmest forblevet anonym.

Den forsvundne maler bygger på hidtil uudnyttet kildmateriale og fremstiller Brandts skæbne som en uhyre begavet tegner, som alt dog synes at være gået galt for, så snart han forsøgte sig i første række. Brandt var en falleret købmand, avisudgiver og tegnelærer, der pludselig demonstrerede en suveræn beherskelse af den naturhistoriske illustrations mest avancerede teknikker. Disse teknikker bliver analyseret i bogen, og Brandts virksomhed som illustrator sættes ind i en samtidig tradition. Tilsammen giver bogens artikler og det omfattende illustrationsmateriale et billede af et stort talent, en stor original og en besynderlig skæbne, som med denne udgivelse påny får opmærksomhed.