Stritte stoppede ved køkkenet, hvor morgenmaden stadig stod på bordet. Hun rørte ved mælkekartonen - den var en smule kølig, så det kunne tyde på, at Oliver havde spist morgenmad i huset. – ”Lad os se nærmere på maleriet”. Stritte skubbede tingene til side på køkkenbordet, så der blev plads til, at det kunne ligge der. –”Se. Her er stranden og havet, men hvad er det der? Hvis det er en fiskekutter, så er der vist noget galt, for den skulle da have været inde i havnen i stedet for”. Mormor pegede. Stritte stirrede på motivet. Solopgangen var malet med alle de gyldne farver. Hvad var det, maleren havde oplevet på stranden? Måske var det så farligt, at det var skyld i en ulykke?