samtid, leveret med bid og stor psykologisk indsigt.

Den danske forfatter Knud Hjortø (1869-1931) blev født ind i en bondeslægt, men begyndte tidligt at dyrke sin interesse for kultur og litteratur. Han studerede filologi, boede et par år i Paris og blev senere lærer på seminariet i Vordingborg. Han debuterede som forfatter med bogen "Syner" i 1899, som fulgtes op af en lang række romaner og novellesamlinger. Selvom Knud Hjortø ikke opnåede stor berømmelse på sin egen tid, er hans bøger senere blev bredt anerkendt for deres udprægede originalitet og spændende menneskeskildringer.

""Den fortabte søn" er en omhyggeligt gennemført studie af en hul og inderligt forløjet person, en repræsentant for alt det i tidens liv, Hjortø foragtede. Psykologisk fremragende er navnlig redegørelsen for drengens opvækst og skildringen af hans kamp med den religiøse moder, der gennemskuer ham." – Otto Gelsted i "Danske digtere i det 20. århundrede", 1951