analyseres det, hvorledes de på forskellig vis konstruerer deres nation og by i praksis og fortælling. Forfatterne tager udgangspunkt i det, der med en omstridt betegnelse er blevet kaldt globaliserede eller multikulturelle samfund og byer. I Danmark har en omfattende indvandringsforskning gennem de seneste år belyst dette i forhold til integrationsproblemer, segregation og ghetto -problemer. I bogen fremstiller forfatterne et andet perspektiv og argumenterer for nødvendigheden af at vende problematikken om og se det fra de fremmedes eller minoritetens perspektiv med de andres øjne. Forfatterne udvikler en teoretisk ramme, der med inspiration fra fænomenologi sammentænker postkolonial teori og praksisteori med henblik på at opfange, hvordan den fremmede som figur løbende konstitueres i møder og rumlig ambivalens mellem nærhed og distance. Der argumenteres for, at den fremmede er en relation, en skikkelse, der bliver til ved at blive genkendt som fremmed. Forfatterne anlægger et hverdagslivsperspektiv i analysen af den fremmedes identitetsprojekter, praksisser, følelser og tilknytningsforhold.