stille. Måske mere stille end forventet. Et stort mulighedsrum byder sig til på en gavmild måde. Bogens særlige pulsslag består i fordybelse, forundring og opbyggelse. Det gådefulde i kunsten og livet understøttes af et unikt grafisk design med farvefelter og linjer, der både smelter ind i gådefuldheden og udlægger bogens emner:

• Den gådefulde længsel
• Når dybe længsler bliver hjemløse
• Et kærlighedens kildevæld
• I stilhedens smeltedigel
• Brudte skønhedserfaringer
• Dybt nede lyser ansigtet
• Den utrøsteliges trøst
• Skønhedens gaver på mørkedage
• Essay: Mennesket er selve gåden

Mennesket er en gåde, og den skal tydes, som den 17-årige Fjodor Dostojevskij skrev så smukt og stærkt om det i et brev til sin storebror Mikhail. Hvorfor skal den tydes? Han svarer selv: ”Med denne gåde vil jeg beskæftige mig, for jeg vil selv være menneske.”
Mødet mellem kunst og litteratur er generelt set et givende møde med andres livsløb, erfaringer og tanker. Bogens malerier, der er malet med en tandbørste, er et andet, måske særegent sprog, der kredser om de gådefulde spørgsmål. Hertil føjes enkle refleksioner over udvalgte bibelord, der kaster lys over spørgsmål om menneskers længsel, kærlighed, sorg, vemod, kreativitet og skønhed.
Når spørgsmålene forlenes med en søgen gennem fordybelse over egen eksistens, sker der ofte noget vigtigt. Processen kan i nogle tilfælde være forløsende. Selv små og afmægtige ord kan udvirke det. Alt det gådefulde løses eller forløses nødvendigvis ikke, men troen er intakt: det enkelte, åbne åndsmenneske bliver belønnet i sin søgen.