fattige og hjælpe de dårligst stillede børn godt videre i livet. Siden kom der fokus på alle børns hverdagsliv som en integreret del af velfærdsstatens udvikling i bl.a. daginstitutioner og på det socialpolitiske område. I en velfærdsstatslig logik giver det ganske god mening, at staten har et ansvar for, at børn har det godt. Men hvem definerer, hvad det vil sige at have det godt, og hvilket ansvar påtager staten sig egentlig?

Den gode barndom dykker ned i den børne- og familiepolitiske udvikling fra 1800-tallet til i dag og følger dels etableringen af familiepolitikken forud for velfærdsstatens blomstringsperiode, dels etableringen af den senere børnefokuserede familiepolitik. Bogen viser, hvordan nutidig børne- og familiepolitik er udfordret af, at tidligere kernespørgsmål relateret til børns og familiers hverdagsliv ikke længere stilles som en naturlig del af det politiske arbejde. Den giver en historisk baggrund for fagprofessionerne og sætter fokus på de politiske linjer, der har skabt den børnefokuserede indsats, som vi kender den i dag.