Husmand Hans V. Poulsen skildrer minutiøst sin barndom og ungdom på statshusmandsbruget på Tåsinge. Man kan følge livet på husmandsstedet, inde som ude, med familie og venner, naboer og mange kontakter.

Man kommer tæt på livet dengang. Uden lange omsvøb fortælles om glæder og sorger i tiden under og efter anden verdenskrig. Der var stadig mange familier med tre generationer under samme tag, og ikke mindst for børnene var det derfor en god tid, hvor der fra morgen til aften var voksne i nærheden til at svare på alle de mærkelige spørgsmål, som børn kan finde på at stille. Døden og dens nærhed blev vedkommende omtalt, når der lå lig i stuen. Til gengæld var det absolut usagt, at seksualitet og privatøkonomi måtte enhver selv finde ud af. Den opmærksomme læser vil desuden bemærke, at det heller ikke dengang var nemt at være ung.

Personlige anfægtelser og erhvervsvalg var vanskelige sager at bakse med for den enkelte. Alt det vil den modne læser glæde sig over at nikke genkendende til, medens yngre nok vil studse hist og her og mene, at det hele jo også er meget længe siden. Bogen runder også lige forfatterens senere virke som husmand og journalist på Bornholm fra 1962, men vægten er lagt på de yngre år på Tåsinge.