kunsten altså er en slags kompensation, må svaret blive nej. Lykkelige ægteskaber og kunst hører ikke sammen" (Cai M. Woel i Dansk Litteraturhistorie 1900-1950") »Det er med en egen Glæde, man læser denne Bog . . . fordi hos Forfatteren alle Evner er tagne i Brug, alle Sjælens Strænge spændte — og spændte til Bristepunktet — fordi der hos ham fornemmes det hurtige Aandedræt, den varme og ivrige Livsappetit, som er den sande Skribents — fordi han vover at bane sig Vej med egne Kræfter, selv om det gaar gennem Tjørnehække og med Øxen i Haand — endelig fordi han har saa meget Talent, fordi Sproget føjer sig saa villigt under hans Hænder, fordi Billeder og Tankeforbindelser saa redebont staar til hans Raadighed . . . Den Nidkærhed, hvormed den er skreven, den Personlighed, der er nedlagt deri, den Heftighed, hvormed dens høje Idealisme forkyndes . . .« (Albert Gnudtzmann i »Dagbladet«)