Chateaulac, som bliver en bærende person i denne ridderfortælling. Den anden er sejlerens Lorenzos fortælling om hans søgen efter præstekongen Johannes i Centralasien, efter at han har mødt ham i et syn i Konstantinopel. I mødet mellem dem, bliver de klar over et skæbnefællesskab omkring en forlist kærlighedsrelation, og det viser sig også at være et møde mellem kristendom og islam. I den sidste historie får vi gennem købmanden Psellos’ fortælling om sit liv i Konstantinopel at vide, hvad der skete med den skønne Laila, som fylder så meget i De fagre riger. Historien afslutter bogen og trilogien med et nervepirrende brag i tiden omkring slaget ved Konstantinopel i 1204, og står som en stærk skildring af bedragets ødelæggende indflydelse på kærligheden. På den måde kæder Hoffmann bogens historie sammen med de store historiske begivenheder omkring korstogene.« Peter Nissen