en ægte kanin? Er jeg andet end en lille hvid prik? Den hvide kanin og den sorte hat er en poetisk bog om nogle af livets store spørgsmål fortalt i børnehøjde. Pressen skriver:  »Poetisk og filosofisk billedbog om en hvid kanin, der får et identitetsproblem, da dens tryllekunstner dør. En bog med flere lag […] Teksten er velskrevet på et højt niveau, og de flotte illustrationer gengiver fint sindsstemninger og atmosfærer i de miljøer, kaninen bevæger sig i« – Marianne Agger, Lektør »Jeg mener, jeg har skrevet det før, men jeg tror ikke, Jesper Wung-Sung evner at slå en skævert!« – Eiler Jensen, Bogbotten »Historien og illustrationerne afspejler kaninens sindsstemning og er derfor et godt udgangspunkt for at tale om følelser med sit barn.« – Line Stald, Børn i byen »Det er ret fabelagtigt, hvordan man kan blive ved med at dykke ned i referencer og associationer i Jesper Wung-Sungs bøger og samtidig begejstres over deres velfortalte simple historier.« - Anita Brask Rasmussen, Information »Der er dømt åben mund og polypper hos børnebogsanmelderne på syv og knap tre år lige fra første side.« - Ekstra Bladet »Det er en anden slags børnebog, som kan være med til at tale om nogle af de ting, børn kan tumle med i hverdagen, men ikke ved hvordan de skal formulere […] Illustrationerne er virkelig smukke og genfortæller historien smukt, så børn, som ikke kan læse endnu, vil kunne forstå hvad der sker, bare ved at bladre i bogen.« – Bogrummet »Jesper Wung-Sung har længe haft et særligt tag i de unge teenagere og tweenagere med romaner som Ud med Knud og Kopierne, der rummer skæbnesvanger realisme og dystopi. Helt så mørk er Den hvide kanin ikke, og man kan roligt læse den for mindre børn uden at være bange for, at den giver børnene mareridt.« –Birte Strandby, Bogvægten »Eventyret, Den hvide kanin og den sorte hat, som Jesper Wung-Sung har skrevet, refererer direkte til H.C. Andersens Den grimme ælling. Det handler om at stå uden for fællesskabet og gå grusomt meget igennem, før man finder sig til rette - dog uden eventyrdigterens opløftende slutning.« **** –Kari Sønsthagen, Berlingske