Den hvilende ondskabPlantagen 1af Steen Langstrup

Sneglehusets vindeltrappe

[Om bind 2] Med heftige krydsklipninger mellem personerne som bærende fortælleteknisk idé har Steen Langstrup skabt en filmisk gyser, der boltrer sig i genrens virkemidler og univers. [Kort referat]

Serielt BØH!

Langstrup har skrevet en nærmest genre-fundamentalistisk gyserroman hvor samtlige konventioner og skabeloner tages i brug. Langstrup er ikke nogen stor stilist eller bruger tiden på psykologiske refleksioner men går direkte elementært til selve gyset. [Kort referat]

Sneglegys i skoven

Godt gammeldags gys, der fungerer sådan, at man lige må have den næste side med, og så den næste, og så den næste … Vi er i den nordsjællandske by Gillsby hvor ondskaben lurer på en række personer, der ankommer til byen i løbet af de tre bind. Sidste bog er mere lang i spyttet end trilogiens to første, men derudover er der ikke meget at sætte fingeren på. [Kort referat]

Sneglehusets vindeltrappe

[Om bind 3] Første halvdel af dette sidste bind i Steen Langstrups gyser-trilogi fungerer ligesom de to første bind fremragende: Her krydsklippes i hastigt tempo mellem personerne, mens rædslerne eskalerer. I anden halvdel går det imidlertid helt galt: Tempoet punkteres, og uhyggen erstattes af eksotiske metafysiske forklaringer på det uforklarlige. [Kort referat]

Gys i snegletempo

Steen Langstrups mursten af en gysertrilogi er "usædvanligt ubehjælpsom og platfodet litteratur". Han burde have skåret sin fortælling ned til ét bind og udeladt en masse af den tågesnak, der gentages i én uendelighed. [Kort referat]