og skrev sine værker. "Den jødiske krig" blev til i løbet af 70'erne, og Josefus opruller i sit værk et væld af store og små begivenheder: templets brand, belejringen af Masada, det kollektive selvmord på Masada, de fortvivlede mødres gruopvækkende handlinger i det sultende Jerusalem, og den religiøse fanatismes terroristiske udslag. Han skildrer også Herodes den Stores historie, de forskellige retninger indenfor jødedommen og templet, som det så ud i al sin pragt før branden. Her er tale om en enestående øjenvidneskildring af forholdene i den jødiske verden på et tidspunkt, hvor kristendommen endnu var en spæd sekt.

Flavius Josefus levede fra år 37-100 e.Kr. og var oprindeligt præst i Jerusalem. Under den store krig mod Rom (66-74 e.Kr.) kæmpede han mod romerne, men måtte overgive sig og kom i romersk fangenskab. Senere skabte han sit omfangsrige forfatterskab, der ud over "Den Jødiske Krig" også omfatter det monumentale værk Antiquitates Judaicae (Jødernes Historie), der skildrer jødisk historie frem til krigens udbrud i 66 e.Kr.