vurderes, hvilket bl.a. sker ud fra den information, virksomhederne giver markedet. Den moderne virksomhed producerer meget information. Væsentlige beslutninger afhænger helt af, hvordan denne information forventes at blive fortolket.  Information, tillid og troværdighed er derfor nøgleord.  Undergraves tilliden, kan selv store virksomheder hurtigt helt elimineres, eller deres ledelser kan blive udskiftet.  Et interessant spørgsmål er, hvorledes de formelle og de uformelle magtstrukturer er. Er det i virkeligheden ofte pressen snarere end aktionærerne, der reelt gennemtvinger ledelsesskift? De nye ejere af erhvervslivet er pensionsopsparerne. Hvordan forvalter de dette ejerskab? Hvad er kriterierne for et godt pensionssystem? Indkomstforskellene bliver større og nye aflønningssystemer, først og fremmest optionsaflønning, har hurtigt vundet stor indpas. Er dette den fagre nye verden for performancevurdering og belønning? Er disse aflønningsformer udtryk for, at aktionærerne i øget grad sikrer god governance, eller er de tvært imod udtryk for, at aflønning er blevet et ”tag selv bord” som følge af stadigt svagere aktionærer? Skandalerne i erhvervslivet har været store og mange i de senere år. Hvad er årsagen og vil antallet af skandaler stige? Danmark har været relativt forskånet for sådanne skandaler sammenlignet med f.eks. USA og Sverige. Skylder det bedre corporate governance eller mindre internationalisering? Det er disse aktuelle temaer, denne bog behandler.