samme rettigheder og pligter. Købstæderne fik en økonomisk, politisk og fysisk form, der i store træk blev bevaret frem til industrialiseringen. Perioden kan derfor kaldes købstædernes klassiske periode.  Bogens gennemgående tema er, at dette imidlertid ikke betød, at købstæderne var stillestående og uforandrede. I ti artikler fremlægges den nyeste forskning inden for byhistorien om købstæderne i tiden mellem reformationen og industrialiseringen.  Flere artikler undersøger købstædernes økonomi - deres handel, håndværk og begyndende industri. De økonomiske bånd mellem land og by fremstilles som en vekselvirkning mellem økonomisk og politisk styrke. Byens sociale liv beskrives ud fra forskellige vinkler: Den særlige borgerlige kultur fremstilles i købstadsdigtningen og teaterlivet, og garnisonsbyerne beskrives som en ny bytype, der var direkte fremkaldt af enevældens magtkrav. Bogen afsluttes med en række analyser af købstæderne i den samfundsmodernisering, der satte ind fra slutningen af 1700-tallet og lagde grunden for 1800-tallets urbanisering med store reformer af veje og havne.