Da han koblede det til damprøret, skulle det vise sig, om trykket var højt nok til at bevæge stemplet. Hans var alene i værkstedet, Mester stod udenfor og snakkede med en bondemand. Pludselig lød et kæmpebrag, og Mester og bonden kom forskrækkede stormende ind i smedjen. – Hvad i helvede er det dog, du laver, knægt? Mester var vred, men der var ikke sket andet, end at damprøret var sprunget med et stort brag. – Stemplet kørte for stramt, Mester, men hold da lige op for nogle enorme kræfter, der er i sådan noget damp – selvom det jo bare er vand. Bondemanden gav sig til at grine, og Mester kunne heller ikke holde latteren tilbage. Mester var trods alt imponeret over Hans’ dampmaskinekonstruktion.