de lande til at opgive Kongeriget Mokia til gengæld for våbenhvile (som Bibliotekarerne alligevel ville have brudt indenfor nogle få år). Det betyder, at kampen for Mokia fortsætter, og det er op til mig på en eller anden måde at forhindre Bibliotekarerne i at erobre det. Det bliver superhårdt, fordi de har tonsvis af soldater og endda gigantiske robotter, og deres kraftfulde våben gør folk bevidstløse. Da hele den Mokianske kongefamilie ligger i koma, bliver jeg pludselig regerende konge! Alt, jeg har at kæmpe imod med, er nogle plysbamser og mit talent for at ødelægge ting. Plus den tvivlsomme hjælp fra min onkel Kaz, der hele tiden bliver væk, og min kusine Aydee, der er elendig til regning. (Vi er dødsdømt.) I det mindste vil Bastille altid være der til at redde mig ud af problemerne, ikke? Er min første dag som konge også den sidste dag i mit liv?