er ikke skrevet for at dokumentere, hvilke ydmygelser Saddam Husseins regime har udsat den irakiske befolkning for. Den er skrevet som et detaljeret vidneudsagn, om en virkelig mands personlige oplevelser som fange i et irakisk fængsel.
Bogen giver læseren følelsen af, hvordan voldtægt, piskeslag og nedværdigelse af menneskeliv er et almindeligt kendetegn ved fængselslivet i Irak. Læseren følger hovedpersonens tanker fra hans tilstedeværelse i fængslet, og hvordan andre fangers vidneudsagn bliver repræsenteret.

Hovedpersonen beskriver sit brutale liv, hvor læseren skal være forberedt på at læse detaljerede og hjerteløse episoder, som hovedpersonen efter 38 års stilhed endelig vælger at offentliggøre.