møder vi hende vi hende på stationen i farmorens by. Alene med sin kuffert og sin elskede hund. Det bliver en lykkelig men kort hos farmoren. Krigen rykker nærmere, landsbyen udsættes for bombeangreb, hunden bliver skudt. Ilon kommer i skole, og trods en knugende følelse af at være alene, er der også fine minder om leg på isflager og varme somre. Men farmoren føler, hun er nødt til at sende Ilon i sikkerhed. Efter en dramatisk sejltur når hun Sverige, hvor hendes tante finder hende syg og døden nær af ensomhed. Tanten er kunstner; hun giver Ilon farver og papir, - senere også en ny hund. 'Blev hun nogensinde glad igen?' 'Ja, det blev hun tit'. Ilon Wikland illustrationer er smukke og intense, vekslende mellem fine og stemningsfulde akvareller i de lysere erindringer, og dystre farvekridstegninger, som understreger sorgen og afmagten. Rose Lagercrantz har skrevet historien ud fra billederne, og på trods af hendes indlevelsesevne, er det billedsiden, der står stærkest. Selvom denne historie fandt sted for 50 år siden, er den uhyggelig aktuel. Den lange, lange rejse er både et historisk og nutidigt, om krige, om rædslerne og om dem, der betaler med et helt liv. Fra 6 år.

Lene Kristiansen
© IBC