Da Richard Strauss den 11. juni 1914 fyldte 50, var det

som sin tids førende tyske musikpersonlighed, der

få år forinden med ”Salome”, ”Elektra” og frem for alt

kæmpesuccesen ”Rosenkavaleren” havde revolutioneret

tysk opera som ingen anden siden Richard Wagner. Men F

ørste Verdenskrigs udbrud få måneder senere efterlod

ikke blot det gamle Europa i opløsning, det kom også

til at sætte helt nye dagsordener for kunst og musik,

og dem var den underfundige romantiker Strauss ikke

uden videre en del af. Efter nazisternes magtovertagelse

i 1933 var han til gengæld den betydeligste tyske kulturpersonlighed

der ikke valgte at flygte, og det gjorde

nazisterne god propagandamæssig brug af. Alligevel

spidsede konflikterne mellem regimet og den egenrådige

komponist mere og mere til, og før sin død i 1949

nåede Strauss at se den store tyske musikkultur blive

lagt i ruiner.

er det første samlede portræt på dansk

nogensinde af én af 1900-tallets mægtigste og mærkeligste

kunstnerskæbner. For midt i den store historie og

de musikalske op- og nedture står Strauss i 150-året for

sin fødsel i høj grad stadig som et mysterium, et yderst

privat menneske, der i sidste ende lader til blot at have

haft et eneste ønske med tilværelsen: at få fred til at

skabe musik. Fortællingen om ham handler også om,

hvor svært det kan være.