han ønsker det, men han er ikke nogen despot. Hvis han kunne få lov til det, ville han helst leve i fred med sig selv, sin familie og hele verden. Han havde aldrig forestillet sig, at han en dag skulle blive præsident. Han blev det kun som et kompromis i en situation, hvor to magtsyge politikere havde stillet op til valg og sloges om præsidentembedet. I sidste øjeblik blev Dulac nærmest tvunget til at stille sig op, fordi vælgerne var blevet skræmt af de to kamphaner, og så blev Dulac overraskende valgt.

Siden har Richard Dulac levet i evig angst for attentater, men samtidig er han skræmt af de store gorillaer, der er sat til at passe på ham dag og nat, og som altid danner mur omkring den lille mand, så folk kun får ham at se, når han optræder i tv. Det ender med et drama og et chok.
Den lille præsident er ikke en politisk bog, men en satirisk og humoristisk historie og samtidig fuld af spænding og barokke indfald. Den er også tankevækkende og ikke ganske fjern fra virkeligheden. Det er bogens styrke, at forfatteren gennem tredive år har fulgt og studeret forskellige præsidenters adfærd og især svagheder.