selvlært i det politiske og organisatoriske univers – nåede tæt på toppen i dansk politik.

Som forsvarsminister forhandlede og gennemførte Poul Hansen et forsvarsforlig med opbakning og deltagelse fra alle Folketingets partier bortset fra SF og DKP – og det var første gang i 80 år, at Danmark fik et bredt forsvarsforlig.

Poul Hansen blev udnævnt til finansminister og varetog denne mest belastende ministerpost i regeringen under vanskelige parlamentariske forhold gennem tre år. Han trådte tilbage som finansminister grundet helbredshensyn og afgik ved døden et år efter. I Socialdemokratiet og i Folketinget efterlod han et stort savn. Hans parlamentariske erfaring, kunnen og charme var i særklasse og et stort aktiv for regeringen.

I slutningen af 50’erne og i de første år i 60’erne ansås Poul Hansen, der havde stor opbakning i partiet, som et socialdemokratisk statsministeremne – et perspektiv, som han selv med sin beskedenhed ikke delte.

Poul Hansen udmærkede sig ved sin ubetingede loyalitet overfor partiet og skiftende socialdemokratiske statsministre, herunder H.C. Hansen og Jens Otto Krag. Han fremhæves for sin redelighed, hjælpsomhed, beskedenhed og solide, nærmest håndværksmæssige indsats. Han var en af Socialdemokratiets største profiler i efterkrigstiden og eksponent for en linje, der i vor tid kan betegnes som socialdemokrati-classic.

Umiddelbart kan det hævdes, at Poul Hansen set med datidens socialdemokratiske øjne var den bedste statsminister, som Danmark aldrig fik.

“Biografien om Poul Hansen er et vægtigt bidrag til fortællingen om den danske arbejderbevægelses historie.”Fhv. udenrigsminister og næstformand i Socialdemokratiet, Kjeld Olesen