"Den menneskelige tanke" fra 1910 er et af Harald Høffdings hovedværker, og bogen rummer den mest systematiske fremstilling af hans filosofi. Et grundsyn i værket er, at erkendelse opstår, når der skabes sammenhænge mellem forskellige tanker og emner. Det handler med andre ord om at finde kohærens – man kan for eksempel skabe enhed i mangfoldighed med kategorier. Udover erkendelsesteorien udfoldes også Høffdings idé om psykologi, etik og religion.
Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.