nævnes med ærbødighed af Thomas Aquin, og de store mystikere har alle suget næring af hans indsigt. Senere tekstkritiske undersøgelser har imidlertid dateret hans skrifter til midten af 400-tallet, hvilket gav anledning til at man med en vis forargelse kalder ham Pseudo-Dionysios. Det var dog en almindelig og endog prisværdig praksis i oldtiden, at man tillagde sine skrifter store navne, og hans skrifter har ikke mistet i værdi derved - lige så lidt som visse af Paulus' breve, der antagelig ikke er skrevet af Paulus, har mistet deres værdi. Dionysios' mystiske teologi er broen mellem Østens og Vestens gudsforståelse og er derfor uomgængelig for vor tid.