Antydningen af et smil kan anes på Frejdigs ansigt. Hans kinder er indsunkne og øjnene falder dybt i deres huler, men for nu er Frejdig dybt taknemmelig. Af to årsager: for det første af den simple grund, at han endnu en gang kan mærke bølgeskvulpene mod båden, og for det andet, fordi han er i live, selvom døden har åndet ham i nakken, og han egentlig ikke burde være overlevet. Ikke desto mindre er der stadig liv i Frejdig, og han bevæger sig atter en gang ud på et spændende og dramatisk eventyr.

Knud Andersen (1890-1980) var en dansk forfatter med en særlig forkærlighed for havet og sejlads. Derfor var hans forfatterskab også præget af disse oplevelser. Mellem 1905-11 sejlede Andersen på langfart, i 1912 tog han styrmands- og skibsførereksamen, i 1914-16 var en elev på Københavns købmandsskole, og herefter brugte Andersen størstedelen af sit liv på og omkring havet i forbindelse med hans sejladser, arbejde og forfatterskab. Knud Andersen udgav både romaner og noveller, der alle havde det tilfælles, at de skildrede livet til søs og var præget af nærmest dokumentarisk realisme og storslået idealisme om menneskets tilværelse og vilkår. "Den blinde ørn" er en trilogi om drengen Frejdig Sønderhav, der i en ung alder mister sin far og derefter går en omtumlet tilværelse i møde. Selvom han ikke er særlig gammel ved Frejdig dog en eneste ting ganske klart: han må rejse, og havet trækker i ham. Trilogien består af bindende "Den blinde ørn", "Tordnende røg" og "Den niende bølge".