Måske er det min alder. Hun var fyldt fyrre uden det store ståhej, da tvillingerne var på vej, og hun var ved at udgive sin første bog. Men i år var hun fyldt enogfyrre. Enogfyrre føltes hårdere, og på Heather virkede det som meget gammel. Jenny, hendes bedste veninde, sagde til hende, at hun skulle slappe lidt af. Det var også nemt nok at sige, når man var otteogtredive. Jenny tænkte, at det nok var de fem børn, der fik hende til at føle sig gammel, men det handlede ikke bare om børnene. Det var alle rynkerne om hendes øjne, der var dukket op, og spindelvævsårene, som bredte sig over hendes knæ. Og det var hængebrysterne og det, at hun skulle holde bogen ud i strakt arm for at kunne læse. Det var den måde, tyngdekraften begynde at vise sig på.