menneskeligt ansigt. Den udføres af mennesker, der kan begå fejl, og som ligger under for alverdens misforståelser.

Videnskaben er dog den vidensproducerende institution, der er designet sådan, at sådanne fejl og misforståelser efterhånden undgås. Man kan reflektere og tage ved lære. En konsekvens af dette skift er også, at videnskab ikke primært skal vurderes efter sandheden af den producerede viden, men i stedet på hvorvidt denne viden er produceret under tillidsvækkende forhold. For at afgøre om noget er sandt kræver, at man har en guddommelig adgang til virkeligheden.

Den nye videnskab vurderes heller ikke kun på den traditionelle interne forskningskvalitet, men har også taget kravet om samfundsrelevans på sig. Noget der ikke er uden problemer. Ledelse og styring er ligeledes en del af den nye videnskab, men er heller ikke kommet uden sværdslag. Bogen plæderer for en tredie skole inden for videnskabsstudierne, som gennem en tværfaglig tilgang kan indoptage og forstå alle disse forandringer i videnskaben.