Både på det konkrete og det mere abstrakte plan var Dickens en rejsende. Gennem sit arbejde bevægede han sig fra samfundets bund til dets top og blev dermed symbol for sin tid, en slags inkarnation af Victoria-tiden.

Dickens blev tidligt velhavende og nød det mondæne liv, især i Paris. Men hans hjerte var hos ludere, lommetyve og gadebørn i Londons slum. Når han gav stemme til dem og det lavere borgerskab, fik han læserne til at hulke af grin eller medfølelse og påvirkede sin samtid og var på den måde indirekte med til at skabe reformer.

Den rejsende er båret af såvel en imponerende viden om sit emne som en mærkbar glæde ved at formidle denne viden. Det fremgår, at det som læserne i dag helst vil høre om, er Dickens’ forhold til kvinder og til børnene samt hans kontroverser med omverdenen, altså den slags stof som i de tidligste biografier har været nedtonet eller udeladt. Denne biografi råder bod på dette – hvortil føjer sig rejsen som et gennemgående motiv – både i livet og i værket.

Den rejsende giver et nuanceret, oplysende og tit gribende billede af Dickens – af det, som Dickens gjorde ved dét, som livet gjorde ved ham.