områder sin gyldighed de næste to hundrede år. Den ryddede op i en uoverskuelig håndskreven lovgivning og skabte større klarhed om gældende ret. Den regulerede nye områder, der før var underlagt sædvaneret, og dens strafferetlige bestemmelser, med flittig brug af pisk, bidrog til at tegne omverdenens ruslandsbillede. Men først og fremmest fastlagde loven det russiske samfunds grundstruktur i en form med stærkt begrænset social mobilitet og med selvherskerdømme og livegenskab, der kom til at vare længere end i det øvrige Europa.

Loven udgives her for første gang på dansk i en oversættelse fra 1721 ved Holbergs samtidige Rasmus Æreboe under titlen Den Ryssiske Lov. Æreboe havde lært sig russisk under sit arbejde som sekretær og tolk for den danske envoyé extraordinaire til Peter den Store i årene 1709-1711, og han blev den første store formidler af viden om Rusland i Danmark.

Æreboes pionerarbejde er forsynet med noter og registre ved mag.art. Lars P.Poulsen-Hansen, der også gennemgår oversættelsens skæbne i samtiden og belyser lovens plads i russisk retshistorie.