+ Læs mere
Berlingske
Vi er stødt på 11 anmeldelser af bogen "Den sibiriske måne" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Eksistentielle essays fra en europæer
Jens Christian Grøndahl er 'en umiskendelig europæisk forfatter', der skriver sanseligt og med det klare motiv hellere at stille gode spørgsmål end at forsyne læseren med hurtige svar. Den intention forløses fornemt i disse essays, der dels handler om 'kunstnere og deres værker' og dels om det 'at skrive, om liv og værk, samt samtidsiagttagelser og modvilje mod, hvad han ser som til tider fordummende massekultur.' Han bringer 'læseren ned i tempo' og leverer mange glimrende aha!-oplevelser, der gør læseren klogere. [Kort referat]
En forfatters blik på sig selv
Jens Christian Grøndahl kaster blikket på sig selv i denne essaysamling, der samler op på forfatterskabet og erkender et vist savn af hjemlig anerkendelse. Han skriver overmåde elegant, men virker alligevel som en mand, 'der har svært ved at slå et telt op, falder over pløkkerne og vikler sig ind i bardunerne.' Til sidst opgiver han trodsigt og forlader pladsen for at gå ud i skoven og 'promenere rundt blandt andre ensomme majestæter.' [Kort referat]
Formfuldendte essays fra Grøndahl
Efter eget udsagn er Jens Christian Grøndahl 'blevet konservativ før tid.' Hans sværmeri for værdier fra en svunden tid og hans lede ved 'meget af den moderne kunst' er et gennemgående tema i disse 'formfuldendte essays', der endnu engang slår hans navn fast som en af vores betydelige forfattere. [Kort referat]
Grøndahls litterære rødder
Jens Christian Grøndahls sjette essaysamling indeholder femten essays, hvis indhold spænder vidt. De er spændende, og ekstra spændende bliver de, fordi der ligger mange provokationer gemt i de reflekterende indlæg. Også selvom han egentlig ikke hverken vil provokere eller revolutionere. Rent sprogligt hører Grøndahl til blandt vore 'ypperligste skribenter', han er blevet noget nært et kulturelt ikon, og hans stemme giver altid genlyd. [Kort referat]
Ingen er mere fremmed end de andre
Blandt disse spredte tekster om litteratur og kunst fra 1999-2012 finder man 'ægte intellektuel essaystik', som når Jens Christian Grøndahl, i sin skildring af et møde med den australske forfatter Arnold Zable minder os om, 'at ingen er mere fremmed end alle andre.' Det samlede resultat er dog 'lidt motivløst og underkrydret' i forhold til eksempelvis bogen Tre skridt tilbage fra 2007, hvor forfatteren tydeligvis havde mere af sin integritet på spil. [Kort referat]
Opgør med avantgarden
Jens Christian Grøndahl har samlet en række essays om litteratur og kunst, som til sammen formulerer hans kritik af avantgardisme og (post)modernisme. Teksterne, som er af noget svingende kvalitet, byder på både indsigtsfulde betragtninger og almindeligheder. Forfatteren har mange pointer, som rammer målet, men kritikken er ikke helt overbevisende. Derudover er hans formulering af, hvor fortræffelig den realistiske skrivemåde er, både vag og uden substans og endda banal nogle steder. De bedste tekster er uden tvivl de litterære portrætter og så overraskelsen, hvor modernisten Jørgen Leth dukker op. Midt i det 'gnavne oprør mod avantgarden' finder Leth nemlig nåde for Grøndahls blik, og den store fortælling og avantgarden mødes alligevel til sidst. [Kort referat]
Den værste og den bedste Grøndahl
Når Jens Christian Grøndahl er bedst, så holder han sin patos i skak og skriver indlevende og fint registrerende om andre kunstnere. Når han er værst – og det er han desværre i den første håndfuld af bogens essays – så lyder han som en selvforelsket gammel mand, der forklæder banaliteter som livsvisdom og lader klicheerne dryppe i lind strøm. Denne essaysamling er derfor 'en blandet fornøjelse. Lidt af det værste og meget af det bedste.' [Kort referat]
Forstokkede falbelader
Jens Christian Grøndahl vender blikket mod sin egen navle og konstaterer, at verden af i dag er af lave og at alting var meget bedre i gamle dage. Helt komisk bliver det, når han vrisser ad moderne musik selvom 'hans primære erfaringer med rytmisk musik ligger 30 år tilbage i tiden.' Lidt bedre fungerer det når forfatteren 'tager læseren med ind i sit værksted, eller når han på rørende vis anpriser åndsfæller.' [Kort referat]
Skal læses - flere gange!
Traditionen for essays er ved at blive klemt under de mange stakke af selvbiografier, der udkommer, men Jens Christian Grøndahls nye essaysamling viser tydeligt, hvorfor vi bør knuselske den genre. Bogen er en dybt personlig, 'smuk og læseværdig' kredsen om det at være kunster samt fremragende portrætter af personer, som har gjort indtryk på forfatteren. Den er så 'godt skrevet, at man er nødt til at læse sætningerne flere gange for at lade dem synke til bunds. [Kort referat]
Klog mands tale
I denne essaysamling tager Jens Christian Grøndahl læseren med ind bag forfatterskabet og tættere på personen bag de succesfulde, kammerspilsagtige romaner. Bogen er omhyggeligt velskrevet og med selvironisk kant. [Kort referat]
