Den sibiriske måne af Jens Christian Grøndahl

Spar op til

10 kr.

64/100
Glimrende bog
ifølge 11 anmeldere

Den sibiriske måneEssaysaf Jens Christian Grøndahl

I femten essays om kunst og litteratur indkredser Jens Christian Grøndahl forbindelsen mellem liv og værk, tradition og samtid.

Det bliver bl.a. til refleksioner om rock, Proust og Odysseus, om Wim Wenders, Herman Bang og Jørgen Leth. I ét essay gives fx en skarp analyse af det fantastiske ved Herman Bangs forfatterskab, mens et andet omhandler det særlige ved Jørgen Leths kunstneriske udtryk, og et tredje beskriver forfattergerningen:

»At skrive er altid en slags oversættelse, ikke fra ét sprog til et andet, men fra bevidsthedens enrum til sprogets fælles rum. Først i sprogets fællesskab erfarer jeg min oprindelige ensomhed. Ordene belyser tærsklen mellem mig og de andre, samtidig med at jeg overskrider den.«

Til sidst er forfatteren i Australien, hvor han endnu en gang oplever litteraturens evne til at transformere den menneskelige erfaring hen over alle grænser.

*****
- Berlingske

*****
- Nordjyske
F. 1959. Debut 1985. Hans romaner er udkommet i over 30 lande og er på bestsellerlister verden over. Har modtaget mange litterære priser i ind- og udland. Har udgivet 17 romaner, en selvbiografi, essays m.m.
64/100
Glimrende bog
ifølge 11 anmeldere
De bedste priser:

11 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 11 anmeldelser af bogen "Den sibiriske måne" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Jesper Beinov 16-01-2013
Bringer læseren ned i tempo, og gør én klogere

Eksistentielle essays fra en europæer

Jens Christian Grøndahl er 'en umiskendelig europæisk forfatter', der skriver sanseligt og med det klare motiv hellere at stille gode spørgsmål end at forsyne læseren med hurtige svar. Den intention forløses fornemt i disse essays, der dels handler om 'kunstnere og deres værker' og dels om det 'at skrive, om liv og værk, samt samtidsiagttagelser og modvilje mod, hvad han ser som til tider fordummende massekultur.' Han bringer 'læseren ned i tempo' og leverer mange glimrende aha!-oplevelser, der gør læseren klogere. [Kort referat]

67/100
P
i Politiken
anmeldt af Bjørn Bredal 16-01-2013
Man griner ad de syrlige sidebemærkninger
Ikke lagt online
67/100
KD
Glimrende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Nils Gunder Hansen 16-01-2013
En elegant skribent

En forfatters blik på sig selv

Jens Christian Grøndahl kaster blikket på sig selv i denne essaysamling, der samler op på forfatterskabet og erkender et vist savn af hjemlig anerkendelse. Han skriver overmåde elegant, men virker alligevel som en mand, 'der har svært ved at slå et telt op, falder over pløkkerne og vikler sig ind i bardunerne.' Til sidst opgiver han trodsigt og forlader pladsen for at gå ud i skoven og 'promenere rundt blandt andre ensomme majestæter.' [Kort referat]

67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Henriette Bacher Lind 16-01-2013
Formfuldendte essays fra Grøndahl

Formfuldendte essays fra Grøndahl

Efter eget udsagn er Jens Christian Grøndahl 'blevet konservativ før tid.' Hans sværmeri for værdier fra en svunden tid og hans lede ved 'meget af den moderne kunst' er et gennemgående tema i disse 'formfuldendte essays', der endnu engang slår hans navn fast som en af vores betydelige forfattere. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
A
Glimrende anmeldelse i Arbejderen
anmeldt af Jens Fransen 16-01-2013
Hører til blandt vore ypperligste skribenter her og nu

Grøndahls litterære rødder

Jens Christian Grøndahls sjette essaysamling indeholder femten essays, hvis indhold spænder vidt. De er spændende, og ekstra spændende bliver de, fordi der ligger mange provokationer gemt i de reflekterende indlæg. Også selvom han egentlig ikke hverken vil provokere eller revolutionere. Rent sprogligt hører Grøndahl til blandt vore 'ypperligste skribenter', han er blevet noget nært et kulturelt ikon, og hans stemme giver altid genlyd. [Kort referat]

67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Klaus Rothstein 18-01-2013
Ægte intellektuel essaystik

Ingen er mere fremmed end de andre

Blandt disse spredte tekster om litteratur og kunst fra 1999-2012 finder man 'ægte intellektuel essaystik', som når Jens Christian Grøndahl, i sin skildring af et møde med den australske forfatter Arnold Zable minder os om, 'at ingen er mere fremmed end alle andre.' Det samlede resultat er dog 'lidt motivløst og underkrydret' i forhold til eksempelvis bogen Tre skridt tilbage fra 2007, hvor forfatteren tydeligvis havde mere af sin integritet på spil. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Jens Eichler Lorenzen 25-01-2013
Byder både på almindeligheder og indsigtsfulde betragtninger

Opgør med avantgarden

Jens Christian Grøndahl har samlet en række essays om litteratur og kunst, som til sammen formulerer hans kritik af avantgardisme og (post)modernisme. Teksterne, som er af noget svingende kvalitet, byder på både indsigtsfulde betragtninger og almindeligheder. Forfatteren har mange pointer, som rammer målet, men kritikken er ikke helt overbevisende. Derudover er hans formulering af, hvor fortræffelig den realistiske skrivemåde er, både vag og uden substans og endda banal nogle steder. De bedste tekster er uden tvivl de litterære portrætter og så overraskelsen, hvor modernisten Jørgen Leth dukker op. Midt i det 'gnavne oprør mod avantgarden' finder Leth nemlig nåde for Grøndahls blik, og den store fortælling og avantgarden mødes alligevel til sidst. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
I
Middelmådig anmeldelse i Information
anmeldt af Peter Nielsen 11-01-2013
Nogle af de bedste essays her i landet og samtidig indimellem nogle af de værste

Den værste og den bedste Grøndahl

Når Jens Christian Grøndahl er bedst, så holder han sin patos i skak og skriver indlevende og fint registrerende om andre kunstnere. Når han er værst – og det er han desværre i den første håndfuld af bogens essays – så lyder han som en selvforelsket gammel mand, der forklæder banaliteter som livsvisdom og lader klicheerne dryppe i lind strøm. Denne essaysamling er derfor 'en blandet fornøjelse. Lidt af det værste og meget af det bedste.' [Kort referat]

33/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Carsten Norton 13-01-2013
En verdensfjern og selvberuset kunstner

Forstokkede falbelader

Jens Christian Grøndahl vender blikket mod sin egen navle og konstaterer, at verden af i dag er af lave og at alting var meget bedre i gamle dage. Helt komisk bliver det, når han vrisser ad moderne musik selvom 'hans primære erfaringer med rytmisk musik ligger 30 år tilbage i tiden.' Lidt bedre fungerer det når forfatteren 'tager læseren med ind i sit værksted, eller når han på rørende vis anpriser åndsfæller.' [Kort referat]

Ikke lagt online
100/100
F
i Femina
anmeldt af Julia Lahme 17-01-2013
Skal læses - flere gange!

Skal læses - flere gange!

Traditionen for essays er ved at blive klemt under de mange stakke af selvbiografier, der udkommer, men Jens Christian Grøndahls nye essaysamling viser tydeligt, hvorfor vi bør knuselske den genre. Bogen er en dybt personlig, 'smuk og læseværdig' kredsen om det at være kunster samt fremragende portrætter af personer, som har gjort indtryk på forfatteren. Den er så 'godt skrevet, at man er nødt til at læse sætningerne flere gange for at lade dem synke til bunds. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Anna Pia Holmgaard 07-02-2013
Essays, man bliver klogere af

Klog mands tale

I denne essaysamling tager Jens Christian Grøndahl læseren med ind bag forfatterskabet og tættere på personen bag de succesfulde, kammerspilsagtige romaner. Bogen er omhyggeligt velskrevet og med selvironisk kant. [Kort referat]

Ikke lagt online