”Dumme teenagere,” mumlede Dora. Der var ikke noget usædvanligt ved, at de unge sneg sig ind på deres grund for at ryge og drikke uforstyrret. Hun havde normalt ikke noget imod det, fordi de som regel holdt sig væk fra huset. Problemet var, at de sjældent ryddede op efter sig, de efterlod skrald, og endnu værre var det, der skete sidste halloween; de havde efterladt et tændt bål, der næsten havde sat ild til hele området. Da Dora kom nærmere marken, kunne hun se, at det var et kors med et fugleskræmsel – hvad havde de nu fundet på denne gang? Hun tog sin telefon frem for at ringe til James. Han var nødt til at sende nogen hen for at tage det ned. Det var først, da Dora kom tættere på fugleskræmslet, at hun kunne se, det var et lig, der var hængt op på korset, og ikke en dukke. Hendes skingrende skrig lavede ekko i det irske landskab.