årtier er blevet underkuet, chikaneret, forfulgt og fordrevet. DEN SIDSTE NADVER er deres historie. Rejsen begyndte, da Klaus Wivel i Weekendavisen i et åbent brev til udenrigsministeren spurgte, hvad regeringen ville gøre ved fordrivelsen af de kristne i den arabiske verden. Han fik intet svar. Med spørgsmålet dirrende i luften tog han derfor af sted til Vestbredden, Gaza, Egypten, Libanon og Irak for ved selvsyn at forstå, hvad en af vor tids store menneskerettighedskrænkelser handler om. Her mødte han forkuede mennesker under stort pres fra muslimske omgivelser. Præster, hvis kirker er blevet brændt, og som nægter at lade sig knægte. Forældre, der har mistet deres børn. Borgere, der er blevet kidnappet eller smidt ud af deres huse. Indbyggere, der føler sig som fremmede i deres egne lande og længes væk. Og dertil en række velmenende vesterlændinge, der med lige dele dårlig samvittighed over kolonitidens forsyndelser og store forhåbninger til arabiske forårsfornemmelser benægter ethvert problem. Men problemerne forsvinder ikke, fordi man lukker øjnene eller fokuserer på andre marginaliserede grupper. DEN SIDSTE NADVER viser os det, vi ønskede ikke fandtes. 5 stjerner - BERLINGSKE