Den 82-årige dommer Niels Fabrian står over for sit livs sidste nat. Hans liv har været langt og tilfredsstillende, men der er alligevel – her på den sidste nat – nogle ting, han bliver nødt til at se i øjnene. "Den sidste nattevagt" er en roman, der hylder livet og dets brogede blanding af sorger og glæder. Men Erichsen behandler ikke kun døden som den uundgåelige, triste afslutning på livet, men også som et tematisk kontrapunkt til den frygt, der kan lamme os så meget, at vi ikke formår at glædes over at være i live. Denne bog handler om at finde en form for fred med det liv, vi har levet; om at anerkende også de fejl, vi har begået, og at være i stand til at stå til ansvar for dem – især de fejl, vi ikke kan ændre på. Det er en historie om, hvordan vi håndterer slutningen af vores liv uden fortvivlelse – om at stå over for døden, ikke med frygt, men med rolig taknemmelighed for et liv godt levet.

Erich Anton Erichsen (f. 1870 – d. 1941). Sagfører, forfatter og oversætter af Arthur Conan Doyles bøger om Sherlock Holmes. Debuterede i 1901 med Der er et yndigt land, en skildring af Esbjerg fra dets oprindelse til århundrede skiftet. Populariteten steg med bøger som Lykkelige mennesker – En historie om ungdom og kærlighed, og det endelige gennembrud kom med Den tavse dansker (1916), om en dansksindet slesviganer der var soldat i den tyske hær i Første Verdenskrig. Romanen nåede at blive trykt i 27 oplag.