Modtageren af Nobels Fredspris 2018, Nadia Murad, fortæller i sin intense biografi om at blive holdt fanget som sexslave hos IS, om flugten – og om at bruge sine oplevelser til at blive et talerør for verdens flygtninge og undertrykte.

Nadia Murad voksede op i den lille landsby Kocho i det nordlige Irak, hvor størstedelen af verdens cirka 700.000 yazidier bor. Et religiøst mindretal, der af IS betragtes som vantro.

Indtil august 2014 lignede hendes liv de fleste andre 21-åriges, men det endte brat, da Islamisk Stat erobrede Kocho og indledte det, som FN siden har kaldt et folkedrab mod yazidierne i Irak. IS dræbte et stort antal af landsbyens yazidier – deriblandt seks af Nadias brødre og hendes mor.

Selv blev Nadia taget til fange og transporteret til Mosul, hvor hun sammen med tusinder af andre yazidi-kvinder blev tvunget til at være sexslave for IS. Nadia blev gentagne gange voldtaget og tortureret, før det efter flere ugers fangenskab lykkedes hende at flygte. 

Nadia Murad er siden blevet et talerør for verdens flygtninge, mod menneskehandlen og sexslaveri og har sat IS’ brutalitet over for yazidierne på dagsordenen. En kamp, der har indbragt hende Nobels Fredspris – og en plads på talerstolen i FN. 

Den sidste pige er hendes personlige beretning om en krig og en brutalitet, der ændrede hendes liv og rev hendes familie fra hinanden. Den er et kærlighedsbrev til et krigsramt land – og et vidnesbyrd om, at det gode i mennesket vil overleve på trods.

Bogens forord er skrevet af Amal Clooney, der er menneskerettighedsadvokat og er gået med Nadia Murad ind i kampen mod IS.