derfor, at alle de søde piger, han bliver kæreste med, hedder Merete. Eller er det hele verden der er blevet skæv? En fantastisk bog med en helt unik opbygning. Hvert kapitel er en afrundet historie, men hver af de 19 historier fletter sig ind og ud af hinanden og danner en samlet historie. En historie om at være ung, om at drømme, frygte, håbe og elske. Anmeldelse: En formidabel bog ... allerede i klassiker-klasse. Troldspejlet, DR Uddrag: Teselskabet Han holdt en kage op mellem to fingre. Vendte og drejede den. Kunne ikke se noget usædvanligt. ”Det er bare en kage,” sagde han. ”En almindelig småkage.” ”Niks,” sagde Christian og rystede på hovedet. ”Overhovedet ikke. Det er en meget speciel kage.” Han snuppede den ud af hånden på Jonas og lagde den forsigtigt ned i plastikposen, han havde i den anden hånd, og hvor der lå fem andre kager. Han kastede et hurtigt blik til begge sider som for at sikre sig, at ingen andre kunne høre ham. Så hviskede han: ”Det er hashkager.” Jonas’ øjne blev store. ”Hvor fanden har du dem fra?” ”Min storebror.” ”Wow.” Jonas kiggede på posen. Kagerne så helt almindelige, bedstemoragtige ud. ”Hvornår skal vi smage på dem?” Christian skulede igen til begge sider. ”Kom hjem til mig på lørdag. De gamle skal i biffen, og min storebror skal i byen, så vi har huset for os selv. Men kom alene.” ”Hey, hvad står I to der og hvisker om? Se nu at komme ind i klassen,” sagde deres lærer, der i det samme kom gående. ”Det har ringet ind for flere minutter siden.” Det var lørdag. Jonas bankede på døren. Tre hurtige og tre langsomme – som aftalt. Christian havde insisteret på, at Jonas skulle banke på den måde, og han lukkede overraskende hurtigt døren op, som om han havde stået og ventet lige inde bagved. ”Skynd dig ind,” sagde han og lukkede hurtigt døren igen. ”Hvorfor? Hvad er der?” Jonas lo. ”Man skulle fandeme tro, du havde FBI i hælene eller sådan noget. Slap nu af.” Christian sagde ikke noget, men gjorde bare tegn til, at Jonas skulle følge med ind på værelset. Der var mørkt derinde. Lyset i globussen, der stod på fjernsynet, var tændt og sendte et blåligt skær ud i værelset, og sengelampen var tændt, men vendt indad mod væggen, så den ikke afgav særligt meget lys ud i rummet. På et lille bord stod en tekande, to kopper, to tallerkner, en sukkerskål og et par teskeer. ”Et teselskab?” sagde Jonas. ”Hvor hyggeligt.” ”Sæt dig.” Christian pegede på sengen. Så gik han over til vinduet og lukkede lamellerne i persiennerne, der allerede var rullet ned. Derefter låste han døren og satte sig i en sækkestol på den anden side af bordet over for Jonas. ”Så er vi klar til at blive skæve,” hviskede han. ”Er vi ikke?” Jonas lo. ”Jo. Jeg er klar, men hvad med dig? Du er da helt oppe at køre. Har du allerede smagt på varerne, eller hvad?” ”Selvfølgelig har jeg ikke det,” vrissede Christian. ”Men det er faktisk ulovligt, det her. Er du ikke klar over det?” ”Slap nu af. Politiet kommer ikke pludselig brasende herind, bare fordi vi sidder og får os et par småkager og en kop te.” Christian rakte ud efter en lille kommode, åbnede den nederste skuffe, trak den helt ud og vendte den på hovedet. Under skuffen sad plastikposen tapet godt fast. Han fik den fri og smed hurtigt en kage på hver tallerken. Imens skænkede Jonas te op til dem, og Christian hældte tre store skefulde sukker i sin kop. ”Jeg kan ikke fordrage te,” sagde Christian, ”men min bror siger, at man skal drikke te til hashkager, hvis man vil have det til at virke ordentligt.” ”Arh, hold op!” ”Jamen, det er rigtigt. Det siger han.” Jonas trak på skuldrene. Så tog han en bid af kagen. Christian kiggede afventende på ham. Da Jonas havde spist hele kagen, tog Christian den første bid af sin. Vendte og drejede mundfulden i mundhulen, før han sank. Så tog han resten. ”Kan du mærke noget?” mumlede han med munden fuld af krummer. ”Giv det nu lige en chance for at komme ned i maven,” brummede Jonas. De skyllede begge to efter med et par mundfulde te og sad så og kiggede på hinanden. ”De virker jo ikke.” Christian fandt plastikposen frem igen og lagde to nye kager på tallerknerne. Da de var spist, og de stadig ikke kunne mærke noget, blev Christian sur. ”Sådan noget svindel.” ”Tag det roligt. Det skal nok komme.” Lidt efter spiste de også de to sidste kager. Netop i det øjeblik hvor de – helt synkront – sank den sidste mundfuld, spærrede Christian pludselig øjnene op og stirrede forskrækket på Jonas. ”D… du har aldrig fortalt mig, at du har antenner.” ”Antenner?” brummede Jonas. ”Hvad mener du med antenner?” ”De vokser. Og vokser!” Christians stemme slog over i en høj falset. Så begyndte han at le. Han væltede bagover på gulvet og lo og lo, så tårerne trillede ud af øjnene på ham. ”Hvad fanden …” mumlede Jonas irriteret og mærkede efter overalt på sit hoved. Ingen antenner. Christian fortsatte. ”Av … av, min mave,” stønnede han mellem latteranfaldene. Jonas rejste sig op. Følte sig helt klar og normal i hovedet. ”Lad være med at skabe dig,” snerrede han. Christian kom op at sidde. Latteren var ved at stilne af. Jonas kneb øjnene sammen og studerede kammeraten. ”Er du skæv?” ”Øjeblik,” sagde Christian med et fnis. Så rejste han sig op i sin fulde højde. ”Hvordan er det, du står? Ret dig dog op, mand!” Jonas stirrede på Christian, der hældede kraftigt til den ene side. ”D... det kan jeg ikke.” ”Hold nu op. Det kan ikke passe.” Jonas gik om bag ved Christian, tog fat i hans skuldre og forsøgte at rette ham op, men hver gang han gav slip, faldt kroppen tilbage til den samme skæve stilling. ”Den er god nok,” fnisede Christian. ”Jeg er vist blevet skæv. Jeg sagde jo, vi ville blive skæve, gjorde jeg ikke?” Jonas sukkede opgivende. Han blev hos sin kammerat et par timer, mens det ene latteranfald efter det andet gennemrystede Christians krop. Selv kunne han ikke rigtig mærke noget. Når han lukkede øjnene, så han bryster, men når han tænkte nærmere over det, var det egentlig ikke så usædvanligt. Det gjorde han også uden hashkager. Sikkert fordi Merete B ikke ville have, at han rørte ved hendes. Hvorfor ville hun egentlig ikke det? Endelig faldt Christian i søvn, og Jonas trak tøjet af ham og lagde ham i seng. Så fjernede han alle spor efter deres lille teselskab og blev netop færdig med at sætte kopperne i opvaskemaskinen, da en bil kørte ind i indkørslen. Jonas tog sine støvler og sin jakke på og smuttede ud ad bagdøren, idet Christians forældre kom ind ad fordøren. Da Jonas så Christian mandag morgen, fik han et chok. Christian var stadigvæk skæv. Han var holdt op med at grine og var helt klar og normal i hovedet, men kroppen var skæv. Han fortalte, at han havde brugt hele weekenden på at forsøge at rette sig op, men det var umuligt. Hans mor havde allerede bestilt en tid hos lægen. Christian blev ved med at være skæv resten af sit liv. Lægerne forsøgte ellers alt: indlæg i skoene, operationer, naturmedicin og hypnose, men intet af det hjalp. Christian selv så ikke ud til at være voldsomt generet af det, for som han sagde: ”Man kan vænne sig til meget,” og han blev en berømt og anerkendt kunstmaler, der – måske på grund af sin skævhed – formåede at se på verden og gengive det, han så, på en måde, som ingen før ham havde gjort.