I debatten om velfærdsstaten tages der ofte udgangspunkt i en modsætning mellem velfærd og økonomisk bæredygtighed. Offentlige ydelser til sundhed, arbejdsløshedsforsikring, uddannelse m.m. er kun en mulighed, hvis der er penge til det i budgettet, og der er en løbende konflikt mellem at sikre tilstrækkelige offentlige ydelser og bevare skattetrykket på et acceptabelt niveau.

I Den sociale og innovative velfærdsstat argumenterer professor Bent Greve for, at modsætningen mellem velfærd og økonomisk bæredygtighed er falsk.

En væsentlig grund til, at Danmark er et effektivt samfund sammenlignet med mange andre lande, er, at vi har en innovativ stat, som investerer aktivt i velfærd og retter op på de skævheder og mangler, som præger det frie marked.

Udgifter til bl.a. sundhed og uddannelse er ikke en underskudsforretning, men en fordel, fordi alternativet i form at et rent privat marked er dyrere for borgerne.

Samtidig sikrer velfærdsstaten, at der er mindre ulighed og dermed mere tillid i samfundet, hvilket bevirker, at der spildes langt færre ressourcer på at sikre sig mod kriminalitet.