”Hey!” De vender alle deres hoveder i retningen af råbet. Det er sygeplejersken. Han må være fulgt efter hende. Dana rømmer sig og vender sig imod ham. ”Jeg beklager støjen, jeg faldt og …” ”I må ikke tage de ting,” siger han og afbryder hendes forklaring. Hun rynker forundret panden, og det går op for hende, at det ikke er hende, han ser på. Det er Cat. Hun står bomstille. Dana kan se panikken i hendes øjne. ”Hey, jeg snakker til dig!” Han kommer tættere på, og Danas hjerte hamrer imod hendes ribben. Der er ikke nogen steder at løbe hen.