med Rusland, men det har vi kun os selv at takke for. Krigen i Ukraine er ikke vores krig. Den er et resultat af årtiers politiske fejltagelser over for Rusland baseret på traditionel koldkrigsmentalitet, som har skabt en ond spiral af begivenheder, som har bragt Europa i den situation, vi står i nu. EU’s drømme om ekspansion og fremfærd over for Putins Rusland risikerer at ramme vores egne samfunds økonomi og sikkerhed. Og ramme hårdt. Det er det ikke værd. Vi pumper penge ind i en krig, som ikke kan vindes, men nødvendigvis må ende med en forhandlet løsning. Klaus Riskær Pedersen beskriver baggrunden for, at vi er endt, hvor vi er, og argumenterer for, at tiden kalder på, at Europa lægger sin idealisme bag sig og erkender en ny realisme. Alt for længe har man være fanget af tunnelsyn og krigspropaganda, men vi må indse, at det eneste, der kan redde Europa nu, er, hvis vi vender katastrofekursen ryggen og søger den konstruktive dialog med Rusland, som Europa skulle have søgt for 30 år siden. Bogen er samtidig et forsøg på at skære gennem den skingre retorik, som præger den offentlige debat, og pege på, at der findes alternativer til den valgte strategi.